Forår på
Helnæs Mølle
Vi elsker forår på Helnæs
Snart er det 1. maj, hvor vi har været i gang i en måned med udlejningen af vores nye luksuslejligheder i de to første luksushytter på Helnæs Mølle. Det har været en forrygende start med mange udlejninger og tilfredse gæster, så vi er meget glade.
Vores video ´Væk fra hverdagen´ er blevet set af mange, og flere artikler i aviserne har også sat fokus på Helnæs Mølle Outdoor & Ferieboliger, der tilbyder et unikt sted til en forlænget weekend eller en miniferie for to eller flere.
Se f.eks. her, hvad Fyens Stiftstidende og Lokalavisen Assens skriver om os.
Læs her: Fyens Stiftstidende
Læs her: Lokalavisen Assens
Og er du nysgerrig på hvad gæsterne i vores luksuslejligheder skriver om os, er her et lille udpluk af de rosende tilbagemeldinger, vi har fået, når vi har spurgt ind til om man har lyst til at dele positive oplevelser:
- Det flotte design, inde som ude og ikke mindst kvaliteten og materialevalget 5/5
- PS! Den dejlige udsigt er blevet delt i massevis. Tak for denne gang/ Claus og William
- Et meget lækkert byggeri – også de ’gamle’ bygninger.
- Lækkert at sidde i vindueskarmen og kigge ud over vandet
- Skøn morgenmad og dejligt med kaffe og te
- Tak for et dejligt ophold, vi har nydt hvert minut. Kh Robert og Birgitte.
- Fremhæve at der ikke er fjernsyn i huset og at der er rent og pænt
- Velkomstbogen med chokolade, kaffe m.v
- Morgenmadskassen Whaoo!! Tak for dejlig overnatning
- Det har været et dejligt ophold, masser af ros fra os.
- Vi kommer gerne igen, og glæder os over det fine hus og den gennemtænkte indretning.
- Panorama vindue – FANTASTISK / Kent og Annette.
- Lækker indretning og inventar, den dejligste morgenmad, dejligt ophold /Jette og Søren
- Udsigten!
Græsset gror og de nyplantede fuglekirsebærtræer, bøgehække og det store egetræ på gårdspladsen er på nippet til at springe ud.
Midt i maj måned slår vi den store tipi op til det første udendørs arrangement. Casper og Kim har travlt med at finpudse de store grønne områder og skrænter ned mod vandet, så det også står parat, når outdoor-arrangementerne går rigtigt i gang fra sidst i maj måned.
Velkommen til det dejlige Sydfyn. Og til Helnæsbugten, som er et perfekt sted for fiskeri, kanoture, kajaksejllads og standup paddleboarding (SUP).