Ferieophold på Helnæs Mølle og området omkring Møllen
Helnæs Mølle står som et vartegn over gammel vestfynsk bondekultur og er et smukt udgangspunkt for den, som vil opleve vestfynsk natur, stranden, fjorden, bakkerne, fugle og dyreliv, og dels for et indblik i det vestfynske kulturland, gårdene, husene, de dyrkede marker og enge og det liv, som udfolder sig her. Naturmulighederne er mange og kan sagtens bære tilbagevendende ferieophold.
Selve møllens jordarealer er særdeles smukke. I den store græsklædte skrænt ud mod fjorden er der to dybe kløfter. I forårstiden og sommeren igennem er her et væld af blomster. Til tider er skrænten gul af kodriver og ranunkler. Skrænten og forstranden er et af de sidste lysåbne arealer ind mod fjordsiden. Det skyldes, at det altid har været afgræsset. Kvæget har holdt buske og småtræer nede. Til begge sider for mølleskrænten er jordene for længst sprunget i busk, men engang var de også åbne og blev græsset af dyr.
Udsigten over fjorden
Fra skrænttoppen har man, som fra møllehatten udsigt over fjorden. Mod syd ligger øerne Illumø, Horsehoved og Vigø. Bag dem Horneland. På den anden kyst ses skovene ved Skovkrogen, Løgismose og Damsbo. Langt borte i sydøstlig retning skimtes silhuetten af Svanninge Bakker.
Gennem skræntens to dybe kløfter har der altid ført veje til stranden. Den gamle stensatte bro nedenfor kløfterne ved man meget lidt om. Stenbroen er sat med svære kampesten i yderrammen og en fyldning i midten af mindre sten. Det kunne tyde på, at man har kørt eller skubbet vogne ud på den. Men hvad der har været udskibet eller losset ved vi lige så lidt om som hvornår.
Til møllen hører et par marker ved Vesterhave ud mod Maden. Selve Vesterhave består af mange små jordlodder, omhegnet med ældgamle svære stendiger og levende hegn. På digernes sten trives et utal af mosser og lav i alle farver fra grønt til gult, gråt og sort. Ned midt imellem de små jordlodder fører en dyb og bred hegnet vej, så bred, at den måske engang har været ’fævej’, hvoraf man drev kvæget til og fra græsning på Maden.
Maden er et stort engareal, som i dag er delvis inddiget og hold drænet, men førhen stod højvandet ind i engene om vinteren. Ved den store storm i 1872 var hele Maden et sydende hav. Vandet stod helt op til husene i Helnæs By og en gård nede i byen har stadig mærker i muren, som viser, hvor højt vandstanden stod. Maden, som er ejet af Skov- og Naturstyrelsen, er tilholdssted for tusinder af fugle. Her yngler vadefugle, måger, ænder og mange småfugle, som ynder fugtige arealer.
Næsset på Helnæs
Går man en tur på næsset, er der meget at se. Ved vejen ud mod fyret og Lindhoved står gamle stensatte grave fra bondestenalderen, og selve fyret er også et besøg værd. Skov findes langs kysten i sydøst og i Hegnedskov mellem Møllen og Vesterhave. Bobanken og Halen af Helnæs udgør en vældig ås der fortæller noget om istiden og de naturkræfter der skabte landet.
Helnæs by er bygget i to karakteristiske områder, en vejby som strækker sig fra møllen og ned til kirken, og en stor åben kreds af gårde og huse. Helnæsgård længst mod syd i gårdkredsen er måske næssets gamle storgård eller borg. Fra stranden på det sydøstlige hjørne har der i lange tider været drevet fiskeri. Her er bådelejet, og her lå fiskerjoller og kvaser ankrede. Endnu drives lidt bundgarnsfiskeri her.